Skift af bremseklodser er een af de ting, du sagtens selv kan gøre uden at skulle have din cykel til cykelmekaniker. I denne artikel ser vi på, hvordan du kan skifte bremseklodser på en cykel.
Denne artikel viser dig, hvordan du skifter bremser på en v-bremse eller fælgbremse, som nok er den mest almindelige bremse på langt de fleste børnecykler samt herre- og damecykler. En fælgbremse bremser på fælgen (siden af hjulet), ved at man trykker 2 bremseklodser ind på siden af fælgen.
Hvor finder du bremseklodserne på en børnecykel?
Bremseklodserne er de små sorte gummi-stykker som er monteret på bremsarmene af fælgbremserne, der sidder foran og bagtil på cyklen.
Hvornår skal man skifte bremseklodser på en cykel?
Bremseklodser bliver slidt med tiden. Det anbefales at skifte bremseklodser, når de begynder at være tynde, og når du kan fornemme, at de ikke længere fungerer optimalt.
Du vil opleve det, hvis dit barn har svært ved at bremse cyklen og få hold på den – selv når hun trykker bremsen helt i bund. En slidt bremse kan også medføre en skrabende eller hylende lyd.
En årsag til at bremsen ikke virker som den skal, kan også skyldes at bremseklodsen sidder skævt, eller at den er beskidt. Du kan hurtigt undersøge bremsernes stand ved at løfte hjulet, trykke bremsen ind og se hvornår og klodserne griber fat om fælgen. Hvis du tager hjulet af, er det endnu nemmere at checke bremseklodsernes stand.
Skal dit barn have ny mountainbike? Læs mere om mountainbike til børn
Det er en god idé jævnligt at inspicere bremseklodserne på dine børns cykel og sikre, at de fungerer sikkert og effektivt. Gode bremser på cyklen er helt grundlæggende for dit barns trafiksikkerhed.
Find ud af hvilken type bremseklods, du har brug for
Før du begiver dig i kast med at skifte bremseklodser, skal du have købt nogle nye. De er billige at købe online hos eksempelvis Cykelpartner eller Cykelshoppen.
På en v-bremse kan der sidde 2 typer bremsegummi:
- Kun bremsegummi. Bremsegummiet sidder på bremsen i en bremsesko af metal, så her er det kun gummiet, du skal skifte.
- Hele bremseskoen. Her er bremsklods og sko integreret, så her skal du skifte hele klodsen. Det demonstrerer vi herunder.
Husk:
- Bremseskoen skal være kompatibel med bremskoen på dine bremser (Det står på shoppens side)
- Check længden på dine nuværende bremsklodser
Sådan skifter du bremseklodser på din cykel
Før du begynder, skal du løsne bremsen, så du kan få hjulet af og adgang til at skifte bremseklodserne.
For at udskifte bremseklodser på en v-bremse, skal du følge disse trin:
- Tag hjulet af for at adgang til bremseklodserne.
- Fjern bremseklodserne: Bremseklodserne er normalt fastgjort til bremsearmene med skruer eller beslag. Her skal du bruge en unbraco-nøgle. Skru bremseklodsen af én for én.
- Udskift bremseklodserne: Monter de nye bremseklodser i stedet for de gamle – én efter én og sørg for, at de sidder korrekt på bremsearmene. Mange klodser angiver med en påtrykt pil, hvilken retning de skal vende.
- Sæt hjulet på igen: Undersøg om bremserne bremser som de skal.
- Cykel en lille tur: Test om bremserne virker og at hjulene kan løbe frit uden at bremserne rører fælgen.
- Justér evt. bremsen: Ofte skal man lige justere lidt. Det gør du ved hjælp af bremsejusteringsskruerne, så bremserne fungerer korrekt.