Tilbehør til cykler

Skubbestang til cykel – Lær dit barn at cykle på en nem måde

3.7/5 - (3 votes)

Een af de gode måder at støtte dit barn i at holde balancen, når det skal lære at cykle uden støttehjul, er ved at montere en skubbestang til cyklen, som du som forælder kan holde i. I denne artikel skal vi kigge nærmere på, hvordan den kan være behjælpelig.

I gamle dage kunne man iagttage forældre løbe rundt bag deres cyklende barn og støtte dem med et kosteskaft monteret til cyklen.

Læs også artiklen: ‘Sådan lærte Eskild at cykle’

Jeg erindrer, at det var lidt af en ingeniørkunst at få kosteskaftet til at sidde i ordentlig fast, hvorfor nogen til sidst selv fik ideen til at  udvikle en regulær skubbestang, som kan bruges til fleste børnecykler.

Skubbestang til børnecykel

[affegg id=47]

Hvordan fungerer en skubbestang?

Konceptet er ret enkelt. Skubbestangen monteres på cyklens bagstræbere tæt ved sadelpinden med et beslag og skruer, som følger med, når du køber stangen. Skubbestangen er 65 cm lang og har et håndtag, som gør det nemt at stabilisere cyklen.

Billede af beslag på skubbestang til børnecykel
Den ene ende af skubbestangen monteres med et par skruer på cyklens stel lige under sadelpinden.

Montering af skubbestang til cyklen

Selve stangen kan klikkes af og på uden værktøj, hvis dit barn har fundet balancen og vil cykle uden støtte fra dig. Ja, eller hvis det skulle vise sig, at I skal have støttehjulene på igen og prøve igen senere.

Selvom at skubbestangen kan afmonteres, vælger flere dog at lade den sidde for at signalere, at vi er i en proces hvor barnet skal finde balancen på cyklen, og at hjælpen er lige ved hånden.

Hvis det er ved at være tid til at støttehjulene skal af, og du som forælder gerne vil have lidt hånd i hanke med, hvad der foregår og hvor dit barn styrer hen, når det lige pludselig opnår balance på cyklen, så er en skubbestang en oplagt og billig måde at komme i gang. En anden fordel er, at du som forælder er tæt på, og bedre guide og opmuntre, mens I øver jer.

Og husk: Øvelse gør mester. Det tager tid at finde balancen på en cykel. Læs mere om at lære at cykle på sikkertrafik.dk

 

Seneste artikler og guides